Når det kommer til opbygning af gulv i badeværelse, er det ikke noget, du selv bør stå for. Derimod er det et stykke arbejde, der skal overlades til en specialist. Ved at gøre dette, er du sikker på, at arbejdet udføres korrekt. Der er nemlig en række krav, som gulvet skal leve op til.
Hvis du har planer om at hyre et firma til at stå for dette arbejde, bør du vælge med omhu. Dette er der flere årsager til, men det handler primært om prisen. Alle firmaer har nemlig forskellige priser, og derfor vil du opleve, at det varierer meget.
Hvad koster opbygning af gulv i badeværelse?
Det er vanskeligt at give et konkret svar på dette, da der er flere variabler, der spiller ind. Som udgangspunkt skal du dog forvente en pris på mellem 800 og 1.200 kr. pr. m2. Dette vidner naturligvis om, at der er stor forskel på priserne på dette punkt.
Jo højere krav du stiller, desto dyrere vil det også være. Ønsker du f.eks. at få etableret gulvvarme i samme ombæring, vil det øge prisen. Det kan dog godt svare sig at få det udført på samme tidspunkt, da det ellers vil være nødvendigt at bryde gulvet op igen.
Der er krav, man skal leve op til
Hvad enten der er tale om opbygning eller renovering af badeværelsesgulv, er der en række krav, man skal leve op til. Bl.a. er det et krav, at det bygges op, så det har et fald mod et gulvafløb. Dermed kan man sikre, at vandet løbet væk fra de områder, der dagligt udsættes for det.
-
Inde i brusenichen og rundt om håndvasken er det et krav, at faldet er mellem 1 og 2 procent.
-
Under badekar og fast inventar skal faldet være mindst 2 procent
Når et fald er 1 procent, svarer det til, at gulvet falder 1 cm for hver meter. Det vil derfor ikke være noget, man kan se med det blotte øje. Alligevel er det både nødvendigt og lovpligtigt, hvilket understreger vigtigheden af at overlade det til en professionel.
Er du det mindste i tvivl, bør du ikke stå for det selv. I stedet skal du lade nogen med den rette ekspertise om det. Ved at gøre dette, er du sikker på, at det hele bliver udført korrekt. Det vil koste dig en kende ekstra, men du kan være sikker på, at pengene vil være godt givet ud.