Roth gulvvarme styring

Få tilbud på VVS opgave

tickHar tid til din opgave

tickDækker din by

tick24 timers døgnsupport

tickHjælp til både private og erhverv

Få et VVS-tilbud phone 42 90 73 35

Hvis du har besluttet dig for, at nu er det tid til at få installeret gulvvarme i hjemmet, så er det også ved at være tid til at beslutte sig for, hvilken type af gulvvarmeregulering, du vil have derhjemme.

En mulighed er systemet fra virksomheden Roth, der producerer en brugervenlig og smart gulvvarme styring. Det vil vi kigge lidt nærmere på her i artiklen, hvor vi gennemgår de forskellige muligheder der er, når man vælger Roth gulvvarme styring.

Vi vil også kigge lidt nærmere på, hvordan reguleringssystemet virker, og samtidig gå lidt i dybden med Roth som virksomhed. Det skulle gerne være med til at give dig en bedre idé om, hvorvidt styringssystemet fra Roth er det rette valg til gulvvarmen i dit hjem.

Afslutningsvis kan du se frem til et par gode råd til, hvordan du kommer bedst i mål med dit gulvvarme projekt og installationen af Roth gulvvarme styring. Her nørder vi også lidt med de muligheder, som du har for at spare penge på projektet.

Forhåbentligt betyder alt dette, at når du går herfra igen, så er du blevet klogere på Roth gulvvarme og dit kommende gulvvarme projekt som helhed.

God læselyst!

Trådløs eller trådført: Du kan få det hele med Roth gulvvarme regulering

Når du vælger Roth gulvvarme styring kan du overordnet vælge mellem to forskellige løsninger; trådløs regulering og trådført regulering.

Forskellen ligger umiddelbart i navnet, og består naturligvis i, at den ene løsning gør det muligt at regulere for gulvvarmen uden, at termostaterne er koblet til styringsenheden med kabel. Man vil her kunne regulere temperaturen med en app, der virker til både din smartphone og din tablet.

Den trådførte udgave er dog koblet til styringsenheden med kabel, og man styrer dermed systemet gennem traditionelle termostater. Med deres meget smalle design, er de en af de tyndeste termostater på markedet, og de er derfor nemme og nærmest ubemærkede at integrere i de fleste hjem.

Vælger man den trådløse udgave, kan man blandt andet se frem til, at der er indbyggede tidsprogrammer, muligheden for automatisk at sænke temperaturen hen over natten og lignende. Det er alt sammen funktioner, der gør det nemt og ubesværet at spare penge på varmeregningen – og dermed gøre det ekstra attraktivt at have gulvvarme derhjemme.

Det er naturligvis nogle af de samme funktioner, som vi har set hos andre producenter og aktører inden for branchen, men Roth leverer deres gulvvarmestyring på en lækker og meget let forståelig måde.

Roth gulvvarme regulering kan bruges til at opgradere eksisterende gulvvarme

En af de interessante ting ved gulvvarme regulering fra Roth er, at det også kan installeres på eksisterende gulvvarmesystemer. Her går man ind og udskifter nogle forskellige dele af systemet, og så er man mere eller mindre klar til at udnytte de mange fordele, som Roth gulvvarme styring kommer med.

De dele, som du skal udskifte, hvis du vil opgradere dit gamle gulvvarmeanlæg, er følgende tre:

  • Kontrolenheden
  • Termomotorerne
  • Rumtermostaterne

Det er naturligvis et par ting, der skal justeres på – især hvis man har mange forskellige kredse med forskellige rumtermostater. Men det vil trods alt være billigere end at udskifte hele gulvvarmeanlægget.

Fordelen er naturligvis, at man med en opgradering til Roth gulvvarmeregulering kan få en masse nye funktioner, uden at man skal bruge en masse penge på en større udskiftning af anlægget. Det kan både være positivt at gøre for sig selv, men kan også være en relativ billig ændring, der kan gøre boligen mere attraktiv i forbindelse med et salg.

Om Roth – Virksomheden bag den smarte gulvvarme styring

Roth Werke GmbH – i daglig tale Roth – er en tysk virksomhed, der blev grundlagt tilbage i 1947 under navnet Bögel & Roth. Dengang fokuserede de på at producere gruekedler, men laver i dag meget mere end det med gulvvarme og andre produkter i samme kategori.

Siden virksomheden blev grundlagt, har Roth ekspanderet til internationalt plan, og har blandt andet kontorer i store dele af Nordeuropa. I Danmark holder virksomheden til i Frederikssund, hvor de har en stor del af deres varer på lager.

Her er det især deres komplette brugsvands- og gulvvarme systemer, der bliver solgt ud af, og virksomheden har et bredt udvalg af fageksperter med en baggrund i Vvs-branchen. Det betyder, at der er masser af fantastiske kompetencer, som du kan trække på som kunde – og som du også oplever, når du køber deres produkter.

Roth tilbyder også grundige vejledninger til både installation, drift og vedligeholde af deres gulvvarme styring og øvrige produkter. Det er en udmærket ting at have i mente, da det kan være guld værd, let at kunne finde frem til sådanne manualer og så videre.

Lad en autoriseret installatør stå for installationen af Roth gulvvarme styring

I Danmark er det til dels lovligt at installere sin egen gulvvarme med den ene betingelse, at selve tilslutningen til skal foretages af en autoriseret installatør. Det betyder, at mange vælger at lave en stor del af arbejdet selv for at spare penge.

Det kan da også være en udmærket idé, hvis ellers man ved, hvad man laver. Men hvis man bare er det mindste i tvivl om, hvordan man skal gribe hele projektet an, så er det ikke sikkert, at man kommer til at spare nogle penge ved at gøre det selv.

Ved at hyre en installatør, kan det godt være, at projektet ender med at blive dyrere. Til gengæld er du sikker på, at personen eller de personer, der udfører arbejdet, ved, hvad de laver. Det betyder, at det oftest vil gå meget hurtigere, end hvis du selv gjorde det, og i øvrigt vil der også være en lavere risiko for fejl.

Endelig er det værd at bemærke, at hvis der skulle ske fejl, der kan føre til skader på boligen (eksempelvis fugtskader, vandskader, kortslutninger eller lignende), så kan man rejse et erstatningskrav mod virksomheden, der har udført arbejdet. Det får man knap så meget ud af, hvis man selv har installeret sin Roth gulvvarme og er kommet til at lave en fejl.

Indhent tilbud på installationen og få den bedste aftale i hus

Vores anbefaling er altså klar; få en installatør til at installere Roth gulvvarme og gulvvarme styring hjemme hos dig. Men det betyder ikke, at du bare skal gå ud og vælge den første og bedste installatør, som du kan finde.

Realiteten er nemlig, at den første installatør sjældent også er den bedste. Derfor anbefaler vi, at du i stedet indhenter tilbud fra flere forskellige virksomheder, der kan assistere med at installere Roth gulvvarme styring hos dig.

Ved at indhente og modtage tilbud fra flere virksomheder, får du muligheden for at sammenligne dem på kryds og tværs og dermed også muligheden for at vælge den bedste. Her bør du især være opmærksom på ting som:

  • Priser
  • Garantier
  • Materialevalg
  • Hvor hurtigt arbejdet kan udføres
  • Eventuelle forsikringer

Dertil kan det også være en god idé at undersøge om virksomhedernes tidligere kunder har anmeldt dem på Google, Trustpilot, Facebook, tilbudsplatforme eller andre steder. Disse anmeldelser kan være guld værd i forhold til at sikre, at man ender med at vælge en virksomhed, som sætter en ære i at udføre kvalitetsarbejde.

Det kan lyde som en tidskrævende proces, men det behøver det faktisk ikke at være. Dertil kan det være værd at se processen som en investering mere end en byrde.