Det er ikke sjovt pludselig at stå i en situation, hvor du ingen varmt vand har. Det er friskt at starte dagen med en tur under den kolde bruser, men nok ikke det, du har mest lyst til. Har du ingen varmt vand, kan det forhindre dig i at udføre dine daglige rutiner, så som at tage bad og gøre rent. Hvis du ikke kan få dit daglige bad, kan det påvirke hele din dag. Det er altid bedst, når vores mest basale behov som et varmt bad kan imødekommes.
Oplever du, at du ingen varmt vand har, er der flere ting, der kan være årsag hertil. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os hos VVS-oversigt, så kan vi sammen finde ud af, hvad problemet kan være. Vi har desuden VVS’ere i hele Danmark, som er klar til at hjælpe dig.
Hvad gør jeg, hvis jeg ingen varmt vand har?
Hvis du ingen varmt vand har, kan der være flere årsager, der er skyld i det. Men nogle årsager kunne være følgende:
- Det fjernvarmeværk, der leverer varme til din bolig, har lukket for vandet. Som regel får du en advarsel på forhånd, hvis dette er tilfældet. Ellers kan du prøve at tjekke fjernvarmeværkets hjemmeside. De har formentligt skrevet det her, hvis de har planer om at lukke for vandet i et bestemt tidsrum.
- Hvis du har centralvarme eller gasfyr, kan du se, om snavssamleren trænger til at blive tømt. Inden du tjekker dette, skal du huske at lukke for vandet.
- Din cirkulationspumpe kan være defekt og være skyld i, at du ingen varmt vand har. Du kan finde denne ved din varmtvandsbeholder.
Ovenstående problemer kan være skyld i manglende varmt vand. Men du bør også finde ud af, om det blot er det varme vand, der mangler. Det kan f.eks. være, at du har varme i din bolig, men ingen varmt vand. Er dette tilfældet, kan det manglende varme vand skyldes en defekt på dit varmtvandssystem. Det kan f.eks. være, at din varmtvandsbeholder er tilkalket. Det kan desuden være, at din veksler også er tilkalket. I så fald er det en god idé at få den renset, da kalk og aflejringer vil øge energiforbruget. Det vil resultere i en dyr varmeregning, og det er der ingen grund til, når der findes en løsning på problemet.
Hvis du har gasfyr eller fjernvarmeanlæg, kan det også være, at det er her problemet skal findes. Det er lidt mere kompliceret selv at finde løsningen, så her ville det være en god idé at få fat i en VVS’er, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor du ingen varmt vand har.
Hos VVS-oversigt har vi VVS’ere i hele Danmark, så kontakt os endelig, hvis du har brug for hjælp.
Du kan også komme ud for den situation, at du kun har varmt vand i hanen i køkkenet, men ingen varmt vand på badeværelset. I sådan et tilfælde kan det være, at du har en defekt termostat. Problemet kan løses ved at skifte termostaten i batteriet på hanen, der ikke har varmt vand. Dette kan du selv ordne, hvis du har mod på det.
Jeg mangler varme og har ingen varmt vand. Hvad gør jeg?
Er du uheldig, kan du også komme ud for, at du hverken har varme i din bolig eller varmt vand i hanen. Måske er det blot en radiator i din bolig, der ikke virker. Uanset hvad problemet måtte være, har vi samlet nogle forslag herunder, så du selv kan få en idé om, hvor dit varmeproblem stammer fra.
Har du et fjernvarmeanlæg kan problemet være:
- At der er luft i dine radiatorer. I dette tilfælde skal dine radiatorer udluftes. Dette er et meget normalt problem, og betyder ikke, at dine radiatorer er i stykker. Du kan sagtens selv udlufte din radiator, men du kan selvfølgelig også tage kontakt til os hos VVS-oversigt, hvis du gerne vil have hjælp.
- At snavssamleren trænger til at blive renset. Hvis du giver dig i kast med at rense denne selv, skal du være opmærksom på, at der kommer vand ud af anlægget, når du begynder at rense. Det er derfor smart, at du har en spand klar samt nogle klude. Her kan det også være, at du får brug for nye pakninger til snavssamleren, hvis den ikke slutter tæt.
Ved centralvarme kan det være, at centralvarmepumpen er defekt eller har sat sig fast, hvis den har været slukket. Når der ikke cirkuleres vand rundt, kan pumpen sætte sig fast. Her kan du evt. overveje, om din pumpe trænger til at blive udskiftet. Gamle pumper kan ikke motionere sig selv som nye pumper, det skal man gøre manuelt. Derfor kan det være en god idé at tjekke, om pumpen bør udskiftes for at undgå, at den sætter sig fast.
Hvis du har gulvvarme, kan årsagen også være, at pumpen har sat sig fast, hvis du har haft slukket for gulvvarmen i en periode. Her skal det understreges, at det ikke anbefales at slukke for sin gulvvarme over en længere periode. Vil du gerne spare på varmen, er det en langt bedre løsning at skrue langt ned for varmen. Så undgår du, at du pludselig står uden varme, fordi pumpen har sat sig fast.
Hvordan får jeg hjælp, hvis jeg intet varmt vand har?
Hvis du ikke kan finde årsagen til, at du ingen varmt vand har eller ikke har lyst til at bakse med problemet selv, er det en god idé at rådføre sig med en VVS kyndig. Nogle gange kan det være, at du blot har brug for at se, hvordan tingene kan gøres, hvorefter du selv kan ordne problemet, hvis det opstår igen.
Her hos VVS-oversigt har vi VVS’ere i hele Danmark, som er klar til at hjælpe dig med dine problemer angående manglende varmt vand.