Opvaskemaskine lugter

Få tilbud på VVS opgave

tickHar tid til din opgave

tickDækker din by

tick24 timers døgnsupport

tickHjælp til både private og erhverv

Få et VVS-tilbud phone 42 90 73 35

En lugtende opvaskemaskine kan være en ubehagelig overraskelse i det ellers rene køkken. Vi regner jo med, at alt inde i opvaskemaskinen bliver rent, når vi har sat maskinprogrammet i gang. Når tallerkenerne bliver rene, forestiller vi os, at det indre i maskinen automatisk også bliver rengjort.

Sådan er det heldigvis også i mange tilfælde. Varmt vand og opvaskemiddel er jo effektive og velprøvede rensningsmidler.

Men der er en del lugtgener, som kan opstå i din opvaskemaskine. Lugt i opvaskemaskinen er til gengæld noget, som du nemt kan forebygge i rigtig mange tilfælde. Og er uheldet alligevel ude, så er der gode chancer for, at det også er noget, som kan klares derhjemme.

Her kan du læse om typiske problemer, der kan medføre dårlig lugt fra din opvaskemaskine. Vvs-oversigt.dk er også siden, du kan gå til, hvis der er problemer med opvaskemaskinen, som kræver professionel hjælp.

Hvad er det, der lugter?

Når vi oplever en dårlig lugt, er det første vi gør at lokalisere kilden til stanken. Det sker nærmest helt instinktivt. Og det er selvfølgelig også det oplagte at gøre.

Måske er det bare noget, der nemt kan fjernes. Måske er det bare service, der har stået for længe, uden at maskinen har været i brug. Det lyder banalt, og det er det også. Men tit er det akkurat det mest simple, vi glemmer. Netop fordi det er så simpelt.

Men der er endnu en god grund til, at det er smart at kigge godt efter. Mange har opvaskemaskinen meget tæt på køkkenvasken, der også kan være en kilde til dårlig lugt. Begge installationer har afløb, som kan stoppe til eller af andre grunde opsamle ubehagelig lugt.

Inden du går videre med at rense din opvaskemaskine – så prøv eventuelt at tjekke køkkenvasken. Se om vandet løber igennem som det skal, og se om den begynder at lugte, når der kommer vand i. Hvis ikke – så kan du være mere sikker på, at det er opvaskemaskinen, der lugter.

Hvordan undgår jeg, at min opvaskemaskine lugter?

Forebyggelse er i mange tilfælde den bedste vej frem. Det gælder også med opvaskemaskinen. I mange henseender er forebyggelse det samme som at bruge opvaskemaskinen korrekt. Og det gør jo kun det hele meget nemmere.

Den vigtigste forebyggelse starter, inden du overhovedet bruger maskinen. Fjern madrester og det snavs, du kan få væk med køkkenrulle først. Skyl eventuelt i vasken og brug en opvaskebørste. Opvaskemaskinen har en rist og filtre, der kan samle det op – men ofte er det netop det, der er årsagen til dårlig lugt.

Fordi vi gerne vil spare på vandet, kan vi være tilbøjelige til kun at bruge opvaskemaskinen, når den er stuvende fuld. Det er ikke ufornuftigt. Men det kan være nødvendigt at køre opvaskeprogrammer oftere for at undgå dårlig lugt.

Programmernes type og varighed spiller også ind. Servicet kan måske blive tilstrækkeligt ren med et kort program på 20 minutter. Men opvaskemaskinen selv er nemmere at holde ren, hvis der eksempelvis hver anden uge bliver kørt et grundigt og langt program med høj temperatur. Kør eventuelt et langt program med en tom maskine.

Endelig skal opvaskemidlet doseres korrekt. Der er urenheder, som kræver, at der bruges tilstrækkeligt med opvaskemiddel. Men hvis du vedvarende bruger for meget opvaskemiddel, kan sæberesterne sætte sig i afløbet og andre steder i opvaskemaskinen. Det kan også medvirke til tilstoppelse og dårlig lugt.

Sørg for at lukke dampen ud, når opvaskemaskinen er færdig.

Hvad kan jeg selv rense i min opvaskemaskine?

Selvom den bruges korrekt, kan det ikke altid undgås, at opvaskemaskinen lugter. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at rengøre maskinen. Her er en række af dele – og steder på maskinen, som du bør være opmærksom på:

  • Pakninger: På gummiremmene i lågen og i bunden kan der være en del snavs.

  • Rist og filtre: Kan tages ud og renses manuelt, f.eks. med en børste.

  • Afløb: Det øverste af maskinens indre afløb kan renses, når rist og filter er taget ud.

  • Spulearme: Kan tages af og renses for kalk.

Vær varsom med kemisk rengøring i installationer som vaskemaskiner. Læs indholdsbeskrivelser og vejledninger grundigt. Både du og de vandførende installationer kan tage skade ved forkert brug af kemiske midler.

Lugtgener kan også skyldes problemer med vandlåsen eller rørene til maskinen. Det er ikke gør-det-selv-arbejde, og typisk vil det bedste være at få en autoriseret vvs’er til at se på installationen

Sådan forebygger du lugt fra opvaskemaskinen

I stedet for at bruge tid og energi på at fjerne dårlig lugt i opvaskemaskine, er det lettere at undgå, at den opstår i første omgang.

Det kræver dog, at du sørger for at forebygge lugten – og at din opvaskemaskine bliver ulækker. Det kan du blandt andet gøre på følgende måder:

  • Undgå at efterlade madrester i opvaskemaskinen.

  • Skrab altid madrester af med din opvaskebørste, inden du sætter dine tallerkner i maskinen.

  • Lad maskinen stå på klem, når den ikke er i brug, da det giver den mulighed for at tørre. Det er nemlig med til at hæmme bakterievæksten og minimere risikoen for lugtgener.

  • Grovsien skal renses efter behov. Det bør dog gøres mindst en til tre gange om måneden, for at være på den sikre side.

  • Gør opvaskemaskinen grundigt rent mindst tre til fire gange om året – og gerne mere.

  • Kør et intensivt program (65-70 grader) i ny og næ. Der må gerne være indhold i maskinen imens, men undgå dyre glas mv.

Hvis du sørger for at forebygge, at der opstår luft i din opvaskemaskine, skal du bruge mindre tid på at fjerne den dårlige lugt. Derfor er det en god idé at gøre, hvad du kan, for at undgå det.

Find hjælp eller køb en ny opvaskemaskine

Hvis du har rengjort din opvaskemaskine grundigt, og den stadig lugter, så kan det være på tide at indhente professionel assistance. Mange VVS-firmaer har vejledninger og gode gør-det-selv-råd på deres hjemmesider. Du kan også kontakte dem for en uforpligtende snak om vedligehold af vaskemaskinen.

Vvs-oversigt.dk gør det nemt at finde lokale VVS’ere i hele Danmark, som kan hjælpe med alle opvaskemaskineproblemer. Er den helt gal, og du er nød til at anskaffe en ny opvaskemaskine, så er vvs-oversigt.dk også siden, hvor du kan starte søgningen. Indhent uforpligtende, gratis tilbud helt enkelt.