Solvarme - Få installeret og lav din egen solvarme - Tilbud i dag

Solvarme

Har tid til din opgave

tickModtag et tilbud i dag

tickDækker din by

tick24 timers døgnsupport

tickHjælp til både private og erhverv

Få et VVS-tilbud phone 42 90 73 35

Solens varme er essentiel for livet her på jorden – faktisk så essentiel, at vi ikke kunne undvære den. Men udover at være livgivende, så kan den også bidrage lidt til varmeregningen, så du slipper afsted med færre udgifter. Når man udnytter solens energi på den måde, kalder vi det for solvarme.

Og det er lige netop solvarme, som det skal handle om her i artiklen, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kan bruge solens energi til at give en hånd med, når du skal have varmt vand eller opvarmet boligen. I den forbindelse kigger vi nærmere på solvarmeanlæg, solfangere, og hvordan du kan gå fra at installere en solfanger til at have varmt vand i hanerne.

Inden vi runder helt af, vil vi sidst i artiklen kigge lidt på økonomien ved at bruge solvarme. Der er naturligvis nogle omkostninger i forbindelse med installationen og monteringen, men til gengæld er der også nogle besparelser, som i sidste ende gerne skulle være større end udgifterne.

Så spænd sikkerhedsselen og gør dig klar til at blive meget klogere på solvarme.

God læselyst!

Solfanger anlæg: Udnyt solens varme

Når man taler om solvarme, taler man om selve den proces det er, at omdanne solens energi til varme, som kan bruges. Herunder er man nødt til også at tale om solfanger anlæg (også kaldet solvarmeanlæg). Det er nemlig den betegnelse man bruger om hele det anlæg, der skal til for, at man kan få solvarme i boligen.

Et solfanger anlæg består i bund og grund af en række solfangere, der fanger varmen fra solen. Gennem resten af anlægget bliver denne varme udnyttet, typisk ved at opvarme vand. Det er altså en måde, hvorpå man får muligheden for at udnytte solens varme til sin fordel.

Det lyder måske lidt som et solcelleanlæg, og det er det da også. Forskellen er blot, at hvor solceller omdanner solens energi til strøm, så omdanner et solfanger anlæg solens energi til varme. Sidstnævnte er som udgangspunkt mindre kompliceret, hvilket også betyder, at det typisk vil være billigere at installere – men mere om det senere.

Typer af solvarme

Der er som udgangspunkt to typer af solvarmeanlæg. Forskellen er egentligt ikke synderlig stor, men det omhandler primært i hvor stor grad, man ønsker at solfangerne skal bidrage til varmeregningen. De to typer er:

  • Solvarme til varmt vand
  • Solvarme til varme og varmt vand

Vi vil i det nedenstående gennemgå disse to typer, hvor du kan blive lidt klogere på, hvordan de adskiller sig, og samtidig få en idé om, hvilken type, der er det rette valg for dig og din bolig. Hvis det er noget, som du ønsker videre rådgivning omkring, så vil en fagkyndig installatør af solvarmeanlæg kunne være behjælpelig med dette.

Varmt brugsvand

Den første type, som vi vil kigge på, er den, der hjælper til med at opvarme brugsvandet i boligen. Det bliver også kaldet for solfanger til varmt vand af den simple årsag, at det er præcis det, der sker.

Her går solvarmeanlægget nemlig ind og opfanger varmen fra solen, og efterfølgende bruger denne til at opvarme brugsvandet i boligen. Med brugsvand menes der det vand, som kommer ud af hanerne, i brusekabinen og så videre; altså det vand, som du bruger i hverdagen.

En tommelfingerregel er, at denne type af solvarme er det rette valg, hvis man på nuværende tidspunkt får varmt vand gennem el, en oliekedel eller en gaskedel.

Varme og varmt brugsvand

Den anden type, som vi vil kigge på, er den, der hjælper med både at opvarme brugsvandet i boligen og assisterer med at opvarme selve boligen.

Det vil altså sige, at solvarmeanlægget her går ind og bidrager til også at opvarme huset. Det fungerer eksempelvis godt, hvis du har gulvvarme eller radiatorer. Det kommer altså i supplement til, at solvarmen fortsat også bidrager til at opvarme brugsvandet i huset.

Fordi der nu er mere, der skal opvarmes, vil et sådant solvarmeanlæg typisk også kræve flere solfangere og dermed være en anelse dyrere. Det er vigtigt at pointere, at anlægget som udgangspunkt vil bidrage til opvarmning af vand og bolig, og altså ikke gøre det fuldstændigt.

Til gengæld vil det om sommeren som regel kunne håndtere al det varme vand, da man typisk vil bruge mindre varme i boligen. Eller omvendt, hvis man om sommeren fortsat har varme i kælderen eller i badeværelsesgulvet, vil solvarmen kunne klare dette, så man slipper for den del af regningen.

Økonomien ved solvarme

Og lad os blive lidt ved varmeregningen, for den er naturligvis en af de absolut vigtigste faktorer, når man beslutter, om solvarme er det rette valg til ens bolig. Idéen med solvarme er nemlig, at det skal udnytte varmen fra solen – som jo er en gratis energikilde – til at reducere omkostningerne til opvarmning af vand og bolig.

Derfor vil vi i de nedenstående to afsnit kigge nærmere på to ting;

  1. Hvor meget det koster at installere et solvarmeanlæg, og
  2. Hvor meget, man kan spare ved at få solvarme derhjemme

Det er naturligvis – som altid – estimater og vejledende tal, da det kan være meget individuelt fra bolig til bolig.

Solvarmeanlæg pris: Omkostninger til installation

Du står sandsynligvis og tænker: Hvad er prisen på en solfanger til varmt vand?, og det kan være et uendeligt svært spørgsmål at svare på, da det naturligvis afhænger af et væld af forskellige faktorer. Alle følgende ting er blot noget af det, der spiller en rolle, når det kommer til prisen på et solvarmeanlæg:

  • Størrelsen på anlægget
  • Placeringen af anlægget
  • Typen af solvarme
  • Typen af solfangere
  • Mængden af nødvendig forberedelse før anlægget kan monteres
  • Hvor stor en del af monteringen du får installatører til at klare
  • Hvilken installatør du vælger til at montere anlægget

Listen fortsætter i noget nær en uendelighed, men hvis man skal tro tal fra Energistyrelsen, kan en familie på 4 typisk anskaffe sig solvarme (købe et solvarmeanlæg) til et sted mellem 35.000 kroner og 50.000 kroner. Det vil sjældent være billigere, men forskellige omstændigheder kan gøre, at det kan være dyrere.

Hvis du vil have et mere præcist bud på, hvad det vil koste for dig at få installeret solvarme derhjemme, kan du med fordel indhente tilbud fra installatører. Her bør du på bedst mulig vis beskrive projektet og forholdene, så de kan vende tilbage med et nøjagtigt tilbud på en solvarme pris til dig.

Besparelser ved solvarme

Det er uden tvivl et miljøvenligt valg at installere solvarme derhjemme, men det skulle også gerne være et økonomisk bæredygtigt valg. Det vil sige, at man over tid gerne skulle spare mere på varmeregningen end man betaler for at få anlægget installeret.

Fordelen ved solvarme er naturligvis, at når først det er installeret, så burde der ikke være yderligere omkostninger til det. Hvis ellers alt forløber som det skal, skulle anlægget virke fra start af og dermed kan man bare nyde godt af varmen fra solen.

Men hvor meget man kan se frem til at spare, afhænger naturligvis af, hvor stor en del af ens varmeforbrug, der kan dækkes af solvarmen. Og her er der faktisk også en hel del variable, der spiller ind. Det tæller eksempelvis:

  • Hvor meget solen skinner
  • Hvordan anlægget er placeret i forhold til solen
  • Hvor stort anlægget er
  • Om man bibeholder det samme forbrug af varmt vand
  • Om man både opvarmer brugsvand og bolig gennem solvarme

Som udgangspunkt kan man dog forvente, at solvarmen vil kunne spare dig for mellem 35 procent og 60 procent af varmeregningen, hvis ellers det er dimensioneret efter husstandens behov og forbrug.